Vi køber og smider væk efter 5 år
Hvordan er vaskemaskinen gået fra at være en investering, som holdt 10 år eller mere, til at være noget, som vi køber og smider væk efter få år? Forklaringen er ikke helt ligetil, der er flere årsager.
Vaskemaskinerne er blevet billigere
For at sænke prisen bruger producenterne billigere materialer og har skiftet til billigere og hurtigere produktionsmetoder. For eksempel indeholder en moderne vaskemaskine betydeligt mere plastik end for bare 15 år siden, og nogle producenter limer nogle komponenter sammen frem for at samle maskinen med skruer. Det betyder, at nogle sliddele går hurtigere i stykker, og det er praktisk taget umuligt at reparere de limede komponenter.
Maskinerne er blevet meget mere højteknologiske
Der er meget mere sårbar elektronik i en moderne maskine end i de ældre modeller, derfor er de blevet sværere at reparere.
Det er blevet betydeligt dyrere at få sin vaskemaskine repareret
Reservedelene er blevet dyrere og sammen med de lavere priser på nye maskiner, har det ført til, at færre efterspørger reparationer, så den lokale reparatør er forsvundet. Mindre udbud fører som bekendt til højere priser.
En hvidevarereparatør skal have mellem 700 og 1000 kr for de første 15 minutter…
En hvidevarereparatør skal have mellem 700 og 1000 kr. for de første 15 minutter, og så er det ikke engang garanteret, at han kan få maskinen til at virke. Dertil kommer omkostninger til reservedele og yderligere arbejdstid. Så ofte kan en reparation hurtigt løbe op i mere end 2500 kr. for en vaskemaskine, der måske er 4 år gammel og koster 6000 kr. fra ny, og måske skal den repareres igen inden længe. Se også vores prissammenligning her.
Brug og smid væk
Nogle reparatører tilbyder endda at sælge dig en ny maskine, imod at opstartsgebyret sløjfes. Producenterne sælger flere maskiner og reparatøren tjener på at sælge en vaskemaskine. Men taberen i det er spil er forbrugeren, der nu skal købe en helt ny maskine og miljøet der belastes af at 100 kg vaskemaskine ryger på lossepladsen og en ny skal produceres og transporteres fra udlandet.
Er der et alternativ?
Mange vil gerne væk fra denne forbrugskultur. Findes der en vaskemaskine, som er billig i anskaffelse og er med livstidsgaranti? En løsning, så du kan få vasket dit tøj, uden at skulle ud og købe en ny vaskemaskine, hver gang den gamle går i stykker? Ja, denne løsning findes. Din vaskemaskine behøver ikke være noget, du bruger og smider væk. Du kan slippe for den dårlige samvittighed, og samtidigt gøre det nemt for dig selv. Det er ovenikøbet billigt. Det samme gælder i øvrigt for tørretumblere.
Du kan se hvad vi tilbyder her: Whiteon – Hvidevarer